Elever på virksomhedsbesøg:

Lokalt initiativ bygger bro mellem skole og virksomheder

Fem elever fra Solvangskolen besøgte torsdag den lokale virksomhed A/S Secure for at komme med ideer til virksomheden

Af
Af Kristina Pihl

8.X fra Solvangskolen har i løbet af uge otte deltaget i 'Selvstændighedsinitiativet'. Projektet er et lokal initiativ, der skal give de unge en større viden om det lokale erhvervsliv og skærpe deres interesse for iværksætteri og selvstændighed. Som en del af forløbet har alle 24 elever været rundt på lokale virksomheder for at hente inspiration til deres egen drømmevirksomhed og komme med gode forslag til, hvordan de lokale virksomheder kan udvikle sig.

Fik du læst: Byggesjusk lukker lokal virksomhed: Nu venter en større ombygning

Torsdag formiddag var fem af eleverne på besøg hos virksomheden A/S Secure i Farum, der arbejder med aluminiumstøbning og metalstøbning. Programmet bød på en rundvisning i virksomheden, og eleverne skulle bagefter spørger medarbejderne ind til hverdagen i virksomheden. Efterfølgende skulle eleverne præsentere deres forslag til, hvordan virksomheden kunne forbedres. Administrerende direktør i A/S Secure, Kim Brincker, skulle kåre vinderen.

“Vi vil gerne høre de spontane ideer, som de kommer med. De unge præsenterer dem helt uden filter, og det vil voksne ikke gøre på samme måde,” lød det fra den administrerende direktør.

Fik du læst: Nyt fredningsforslag skal sikre godt dyreliv

De fem elever fra Solvangskolen havde da også mange gode ideer til virksomheden. Prisen for den bedste ide gik til Yagmur Övür, der foreslå, at firmaet skulle købe robotstøvsugere, der kunne hjælpe med at gøre rent.

Et positivt møde

En af målsætningerne bag 'Selvstændighedsinitiativet' var at ruste de unge bedre til at træffe de rigtige uddannelsesvalg. Som det er i dag, vælger 80 procent af en ungdomsårgang i Furesø en STX efter folkeskolen, men arrangørene og virksomhederne håber, at projektet giver flere unge lyst til at gå en anden vej. Ifølge eleverne havde virksomhedsbesøgene da også overrasket dem.

Fik du læst: Udvalget har sagt ja: Planerne for Posthusgrunden kan snart sætte i gang

“Det har været spændende at besøge de forskellige virksomheder,” fortæller Nil Selamlar, og Sne Kasting fortsætter” Det har været sjovt at komme væk fra skolen og få et indblik i forskellige virksomheders hverdag. Jeg er blevet klar over, at man kan lave andre ting end at stå ved maskinerne i virksomhederne, så det har helt sikkert overrasket mig positivt,” fortæller hun.

Publiceret 23 February 2018 06:00

SENESTE TV