Helge Larsen er mere end bare Furesøs spillemand - nu ligger han nemlig på Dansktoppen

Helge Larsen har i mange år både skrevet og spillet musik. Nu ligger han på Dansktoplisten hos Radio Midtsjælland

Af
Helene Stolle

De fleste i Furesø ved, hvem han er - måske ikke af navn men i hvert fald af udseende. Helge Larsen. Manden der med sin hat og sin guitar altid er med uanset, hvilken begivenhed, der er i kommunen.

Fik du læst: Mindeord: Ib Andersen er gået bort

Han er her, der og alle vegne og er altid med til at sprede god stemning. Ikke mindst under 'Spil Dansk'-ugen. Nu er han så også på Dansktoppen hos Radio Midtsjælland med nummeret 'Hør mit hjerte banker'.

Her Helge Larsens sang her 

Vil give håb og kærlighed

Helge Larsen har spillet musik, siden han var 14 år, men selvom han som 18-årig investerede i en dyr Martin-guitar, så gjorde han aldrig rigtig alvor af musikken. Det kom først i 1997. da hans far døde. En række kurser og et højskoleophold fik ham til både at skrive og optræde med sine egne numre - både i Danmark men også udelands.

For Helge Larsen er musik mere end bare glæde, det er nemlig også følelser og håb.

Fik du læst: Nu åbner Folkekirkens Nødhjælp på Akacietorvet 

“Gennem min musik ønsker jeg at give folk håb og kærlighed”, siger han og understreger, at når man kommer ud på den anden side af en krise, så viser der sig altid ny muligheder, der giver mening i livet. Og musikken kan være med til at finde de muligheder.

Kærligheden til musikken har Helge Larsen ikke fra fremmede. Hans oldefar og tipoldefar var nemlig begge spillemænd, og ligesom de har Helge Larsen altid brændt for at bringe musikken ud til andre mennesker - og måske på grund af sin baggrund som pædagog især til børn. I en årrække producerede Helge Larsen da også børnesange og optrådte med sit musikcirkus, Choco Bom Mix. Nu gælder det så den mere voksne musik, og netop nu ligger Helge Larsen god til på top 10-listen på Dansktoppen hos Radio Midtsjælland med sit nummer 'Hør mit hjerte banker', hvor han ifølge sine egne ord udtrykker sig fra det inderste af sit hjerte.

Du kan stemme på Helge Larsen på Dansktoppen her

Publiceret 03 April 2018 12:07

SENESTE TV