Så er Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik officielt flyttet ind på Akacietorvet i Farum.

Så er Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik officielt flyttet ind på Akacietorvet i Farum.

Damernes, herrernes og børnenes magasin

Folkekirkens Nødhjælp i Farum åbnede 10. april sin nye og tre gange så store butik på Akacietorvet

Af
Af Anne Lønstrup

Borgmester Ole Bondo (A) var på plads og klippede det røde bånd over, da Folkekirkens Nødhjælp endelig tirsdag 10. april kunne slå dørene op til deres nye og meget større lokaler på Akacietorvet.

Her er tre gange så meget plads, som der var på adressen Farum Hovedgade 79. Desuden får butikken direkte adgang til torvet, hvor man vil præsentere varer og måske også stille et lille cafébord, som kan være med til at skabe liv.

Fik du læst: Råb og dårlig opførsel: Stressede bilister skaber farlige situationer for Furesøs skolepatrulje

Udvidelsen gør, at der udover tøj til damer, herrer og børn bliver plads til flere ting og sager. Og det var Ole Bondo, der i sin korte tale udnævnte butikken til 'Damernes, herrernes og børnenes magasin'.

Kontaktperson for Folkekirkens Nødhjælp i Farum, Jane Kristensen, fortæller, at de ca. 30 frivillige fremover vil holde åbent på hverdage fra 10-17 og som noget nyt på lørdage fra 10-14.

Publiceret 11 April 2018 15:00

SENESTE TV