Så skydes sommeren i gang:

Rokkedyssegaard åbner i morgen fredag

Af
Helene Holm Stolle

Når Rokkedyssegaard i Kirke Værløse tager hul på sæsonen, betyder det, at sommeren er lige rundt om hjørnet - og i morgen fredag den 27. april sker det. 

Læs også: Rokkedyssegaard: Passion, glæde og masser af arbejde

Årets første åbningsdag betyder også, at der fremover er åbent hver eneste dag hele sommeren, uanset om du trænger til lækre bær, grøntsager eller bare vil hygge dig med en god kop kaffe, en kage eller en is lavet på gårdens egne bær. 

"Vi glæder os meget - og har meget travlt med at gøre klart", skriver parret bag den populære gård. 

 

Ny gårdbutik

Op til åbningen i morgen har der på Rokkedyssegaard været travlt med at gøre den nye gårdbutik klar. 

”Kig forbi og se den nye butik. Vi fejrer åbningen med halv pris på vores hjemmelavede vaffelbæris i den første weekend” lyder invitationen fra Lisbeth og Torben Bo Toft Christensen på Rokkedyssegaard.

Og jordbærrene er klar - også selvom det har været en noget kold forsommer. 

"Heldigvis har jordbærrene fået et skud varme og vokser flot. De første jordbær forventer vi i sidste halvdel af maj”, fortæller Lisbeth Toft.

 

Publiceret 26 April 2018 08:58

SENESTE TV