Politikere:

"Vi glæder os til afklaring på kunstgræsbanen i Hareskov"

Af
Helene Holm Stolle

Helt tilbage i 2016 vedtog byrådet, at der skulle etableres en kunstgræsbane i Hareskov. Men bekymrede borgere, der dels frygtede gener af lystmaster ved banerne, dels belastning af miljøet fra kunstgræsbanens gummigranulater, forsinkede processen, da de sendte en klar til Natur- og Miljøklagenævnet over planerne. 

Fik du læst: Politiet advarer mod ny type SMS-snyd

Der er nu gået mere end et år siden, klagen blev sendt afsted, og Hareskov IF, der er en af de klubber i Furesø, der oplever et stort pres på fodboldbanerne er efterhånden godt frustreret over, at der endnu ikke er kommet et svar fra nævnet. Det samme er de fire lokale politikere, Lene Munch-Petersen (A), der er formand for Udvalget for natur, miljø og grøn omstilling, Egil Hulgaardf (C), der er formand for Udvalget for byudvikling og bolig samt formanden for Udvalget for Kultur, fritid og idræt Tine Hessner (B) og byrådsmedlemmet Jesper Larsen(V). 

Fik du læst: Så er resultatet her: Frivillige gjorde en kæmpe indsats for naturen 

"Vi har fået kommunens forvaltning til at kontakte Natur- og miljøklagenævnet for svar på, hvornår vi kan komme videre. En beslutning kan forventes i juni 2018. Vi har også bedt forvaltningen igangsætte, det der giver mening inden en afgørelse, så vi hurtigst muligt kan komme igang efter svar med etablering eller tilpasning af projekt", lyder det fra de fire politikere. 

"Vi støtter fortsat en kunstgræsbane i Hareskov på Månedalen. Samtidigt ønsker vi at sikre vores grundvand og miljø, men nu må vi få en afklaring", siger de. 

Publiceret 27 April 2018 07:35

SENESTE TV