Syv 1.G-elever fra Kruses Gymnasium er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde Unge. Det betyder 100 timers ekstra undervisning.Privatfoto

Syv 1.G-elever fra Kruses Gymnasium er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde Unge. Det betyder 100 timers ekstra undervisning.Privatfoto

Kruseelever plejer faglige talenter i fritiden

Syv elever fra Kruse er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde unge - én af dem er 17-årige Laurits Wieslander Lyngbæk fra Hareskovby

Syv videbegærlige 1.g'ere fra Kruses Gymnasium er blevet optaget på Akademiet for Talentfulde Unge (ATU, red.). I løbet af de næste to år modtager eleverne undervisning inden for de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og humanistiske fag - ved siden af den almindelige undervisning, da formålet med akademiet er at give et fagligt og socialt tilbud, der rækker ud over gymnasiet og retter sig mod elever med særligt stærke faglige interesser.

Fik du læst: Viceborgmester på 1. maj: "Vi har sejret ad helvede til"

Hvert år starter nye, nysgerrige 1.g'ere fra Kruse på ATU, men helt ekstraordinært er ikke færre end syv Kruse-elever blevet optaget på akademiet i år. Én af dem er 17-årige Laurits Wieslander Lyngbæk fra Hareskovby, der går i 1.t på Kruse. Han søgte om optagelse på ATU både af faglige og sociale grunde.

”Jeg kunne godt tænke mig at være del af et fællesskab og et socialt netværk af folk, der ville lidt mere. Og så synes jeg, at deres kurser lød spændende,” fortæller Laurits og uddyber:

”Særligt psykologidelen lyder spændende, og det er ikke til at få på samme måde i gymnasiet. Det er en interesse, jeg har, og det er fedt bare at lære for at lære og ikke for at få karakterer”.

100 timer ekstra

Den 17-årige Kruse-elev går på gymnasiets biotek-linje, hvor de naturvidenskabelige fag er i hovedsædet. Som deltager på ATU skal han over de næste to år gennem 100 timers faglige oplæg, projektarbejde og workshops inden for alle studieretninger.

Fik du læst: På torsdag er er der Late Night Shopping på Farum Bytorv 

I sommerferien skal Laurits også tilbringe fire dage med de andre akademideltagere på ATU's årlige sommercamp. Hvis alt går efter planen, står han om to år med et bevis i hånden. Men inden da håber Laurits at have fået en masse oplevelser med sig.

”Jeg forventer at modtage noget spændende undervisning og at møde en masse folk, der har lyst til og planer om at blive deres bedste faglige selv,” erklærer han.

Akademiet for Talentfulde Unge blev oprettet i København i 2007, og er i dag udbredt til det meste af landet.

null

Publiceret 01 May 2018 14:30

SENESTE TV