Åbent hus hos Mosedamgaard:

En hyggelig søndag for hele familien

Mosedamgaard på Lejrvej byder indenfor til en herlig dag med masser af oplevelser for både voksne og børn

Af
Helene Stolle

På søndag den 6. maj slår Mosedamgaard endnu en gang dørene op og inviterer indenfor til en dag fyldt med oplevelser og hygge i de landlige omgivelser for hele familien.

“Vi har bestilt godt vejr hos verjguderne”, lyder det fra Trine og Steffen Sylvest Christiansen, der står bag det populære sted på Lejrvej 2 i Kirke Værløse.

Fik du læst: Viceborgmester på 1. maj: "Vi har sejret ad helvede til"

Det er helt gratis at lægge vejen forbi Mosedamgaard, hvor man klokken 11, når arrangementet begynder, dels kan hygge sig ved at tage et kig rundt mellem de mange boder med brugskunst, hjemmestrik og loppemarked, dels kan nyde en kold øl eller en kop kaffe samt deltage i ferniseringen i salen, når den lokale kunstner Barbara Kaad Ostenfeld også kaldet Bakaos udstiller sin farverige værker.

I løbet af dagen kan man få trækketure på hest, opleve forskellige opvisninger med hestene, tage på skattejagt med børnene, prøve familieyoga og spise god mad fra den lokale madvogn Edamus (spisebilletter skal bestilles på forhånd på viskalspise@edamus.dk, red.).

Du kan  læse hele programmet for søndagen her

Publiceret 02 May 2018 10:00

SENESTE TV