Historisk vingesus på Flyvestation Værløse

Mange besøgende lagde vejen forbi Historisk Hangar, der officielt blev indviet lørdag

Af
Af Kristina Pihl

Der var store smil og nysgerrige blikke, da flyvestationens Historiske Hangar blev indviet lørdag. Hangaren, også kaldet Hangar 2, bliver hjemstedet for kampfly fra 'den kolde krig' og værksted for restaurering af museums- og veteranfly. Også Furesø Museer vil lave udstillinger om flyvestationens historie i hangaren.

Ved lørdagens indvielse var mellem 100-150 interesserede mødt op for at se de flotte maskiner.

Fik du læst: Ny asfalt på vej til Farum Hovedgade

”Mange tidligere ansatte på flyvestationen kiggede forbi, og de var glade for, at flyene kom tilbage på flyvestationen. Der mødte også mange børnefamilier op, og særligt børnene var glade for at sidde på flyene, så jeg tror, det var en rigtig god dag for alle,” fortæller Leif Richardsen, der er formand for Pensionistforeningen for Flyvestation Værløse.

Historisk Hangar skal være åben i dagtimerne for besøgende. Her vil interesserede kunne følge med i restaureringen af de gamle fly. I hangaren vil der stå et draken-fly og to Lynx-helikoptere. De tre fly har siden november været opbevaret i et shelter, da de blev flyttet fra Jonstruplejren. På sigt skal der også udstilles en T33 T-Bird, som er en jetjager der blev brugt til øvelsesflyvninger på Sjælland, og en Pembroke, der er en passagermaskine fra 1950'erne.

Lokaler istandsættes

Selvom Historisk Hangar officielt blev indviet lørdag, er der forsat et stykke vej til, at de mange frivillige foreninger kan flytte derned, det fortæller Leif Richardsen. Blandt andet skal lokalerne i sidebygningen istandsættes. Herfra skal der foregå fotoregistrering af de mange historiske billeder fra flyvestationen.

Fik du læst: Vandværket ved Søndersø rives ned - og bygges op igen

”Personligt glæder jeg mig til, at det hele står færdigt, og vi kan komme derned, for så vender vi tilbage, til hvor det hele startede, og det er jeg sikker på, at alle er glade for,” siger Leif Richardsen.

De flotte maskiner bragte især glæde blandt de mindste. Foto: Jan Frithjof Stephan

De flotte maskiner bragte især glæde blandt de mindste. Foto: Jan Frithjof Stephan

Hangaren vil være åben for offentligheden i dagtimerne. Foto: Jan Frithjof Stephan

Hangaren vil være åben for offentligheden i dagtimerne. Foto: Jan Frithjof Stephan

Publiceret 07 May 2018 00:00

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV