600 gymnaster til opvisning

Søndag den 6. maj 2018 holdt Værløse Gymnastik den årlige traditionelle gymnastikopvisning.

For anden gang var opvisningen flyttet til Farum Arena for at skabe de optimale rammer for de godt 600 gymnaster, der i løbet af dagen, skulle vise familie, venner og bekendte, hvad de havde lært i løbet af sæsonen.

Opvisningen startede med den flotte indmarch, hvor der blev uddelt årsmærker til gymnaster, der har gået til gymnastik i henholdsvis 5, 10 og 15 år hos Værløse Gymnastik. Det er en tradition i Værløse Gymnastik, at man til hjemmeopvisningen kårer Årets Værløse Gymnast. I år var valget faldet på Gustav Houman Olsen, der, trods sine bare 9 år, i den grad har imponeret sine instruktører gennem sæsonen med sin kunnen, sit gåpåmod og sine fine sociale kompetencer.

Som noget nyt blev også Årets Instruktør kåret ved hjemmeopvisningen. Valget var faldet på Kasper Ljungberg, der gennem sæsonen har været instruktør på rigtig mange hold.

Publiceret 13 May 2018 06:00

SENESTE TV