Der var glæde på Ryetbo Plejehjem, da Senel Sen, der er butikschef i Fakta på Bymidten, tidligere i dag kom forbi med en masse farverige blomsterbuketter. Privatfoto

Der var glæde på Ryetbo Plejehjem, da Senel Sen, der er butikschef i Fakta på Bymidten, tidligere i dag kom forbi med en masse farverige blomsterbuketter. Privatfoto

Butikschef skabte glæde på plejehjem:

Kom med mindre blomsterhav

Ryetbo Plejehjem fik tirsdag besøg af Senel Sen fra Fakta på Værløse Bymidte. Med sig havde han blomster til beboerne

Af
Helene Stolle

Beboerne på Ryetbo Plejehjem har i dag fået lidt ekstra smukt at kigge på. Senel Sen, der er butikschef i Fakta på Værløse Bymidte, har nemlig været forbi med et mindre hav af blomsterbuketter.

Fik du læst: Bilist overså vigepligt: Ramte cyklist

“Det er resterne af de buketter, vi havde bestilt hjem til mors dag, men i stedet for at sælge dem for ingen penge, tænkte jeg, at de ville gøre større glæde for beboerne på plejehjemmet”, fortæller Senel Sen til Furesø Avis og understreger, at det at gøre en god gerning og glæde andre, også giver ham energi.

“At opleve den glæde det gav på plejehjemmet var helt fantastisk, og jeg er fyldt op med ekstra energi til resten af ugen”, siger han.

Fik du læst: Så er de her: Årets første jordbær fra Rokkedyssegaard

Tiden i Fakta på Værløse Bymidte er i øvrigt ved at rinde ud for Senel Sen. Han er nemlig blevet hentet til Kvickly - også på Værløse Bymidte. Her begynder han som food chef 1. juni.

Publiceret 15 May 2018 10:30

SENESTE TV