Så er der dukketeater for de små

Lørdag 19. maj klokken 11 kan de mindste se stykket, der er baseret på H.C. Andersens klassiker ”Hvad fatter gør er altid det rigtige”.

”Bytte, bytte købmand” er en fri fortolkning af eventyrklassikeren, og der er tale om rigtigt gammeldags dukketeater, skriver Farum Kulturhus i en pressemeddelelse.

Fik du læst: Gammel kultur og vilde fugle

Stykket, der opføres i Farum Kulturhus, handler om ”dit og mit og vort” og om at bytte og give noget. Det er fyldt med remser, vers og glad musik frit efter H.C. Andersens eventyr. Men det handler også om at låne og dele, både det halve og det hele…

H.C. Andersens tekst er bearbejdet og dramatiseret af Staffan Björklund og Erik Olsen. Tekst og sange er af Signe Birkbøll, mens dukker og scenografi er af Enid Björklund og musikken er af Lars Fjeldmose.

Fik du læst: 600 gymnaster til opvisning

Stykket dækker aldersgruppen fra tre til seks år og varer cirka 45 minutter.

Publiceret 16 May 2018 05:30

SENESTE TV