Caféaften for pårørende: Find fodfæste som efterladt efter selvmord

Foreningen 'Efterladte efter selvmord' inviterer til en caféaften og oplæg om det at være efterladt efter selvmord. Det er familiecoach Nynne Boysen, der er oplægsholder

Når det er svært Selvmord er et meget sårbart og for flere tabubelagt emne. Men den 31. maj sætter foreningen 'Efterladte efter selvmord', der er medlem af Frivilligcenter Furesø, fokus på det at være efterladt til en, der har begået selvmord.

Ved arrangementet vil familiecoach Nynne Boysen stå for et oplæg om, hvordan man som efterladt finder fodfæste i forhold til sorgen.

Det er ikke første gang, at foreningen 'Efterladte efter selvmord' holder en sådan caféaften, og erfaringen viser, at det er givende for deltagerne at møde andre i samme situation og dele erfaringer i et uformelt forum, hvor selvmord ikke er tabu.

"Du er altid velkommen til at tage en ven med", lyder det fra foreningen.

Arrangement afholdes den 31. maj klokken 19 til 21.30 i Farum Kulturhus. Det er gratis at deltage. Der serveres kaffe og te med kage og frugt. Alle er velkomne. Tilmelding ikke nødvendig.

hhs

Publiceret 24 May 2018 08:08

SENESTE TV