Konkurrence: Hvad skal Furesøs nye vartegn hedde?

Har du et bud på et navn til den store kunststen ved Furesøbad, så kom med det - måske bliver du den heldige vinder af en lækker 'Blunch på Restaurant Marina Furesøbad

Af
Af Helene Holm Stolle

Mens furesøkunstneren Barbara Kaad Ostenfeld lægger sidste hånd på den 1,8 tons store sten i granit ved Furesøbad, kan du komme med et bud på, hvad kunststenen, der bliver et nyt vartegn for Furesø, skal hedde.

Hele sidste uge har Barbara Kaad Ostenfeld arbejdet på stenen i forbindelse med Furesø Picnic Festival , og stenen bliver et permanent symbol på Furesøs kerneværdier; fællesskab, samvær og gode oplevelser i kommunens unikke natur.

"Derfor må navnet på stenen også gerne skabe associationer til disse værdier", siger Eva Vedel, der er initiativtager til picnicfestivalen.

Fra venstre ses Barbara Kaad Ostenfeld sammen med Mikael Boutrup og Eva Vedel

Fra venstre ses Barbara Kaad Ostenfeld sammen med Mikael Boutrup og Eva Vedel Foto: Lasse Winther

Vind en lækker B'lunch

Når du byder ind med et navn til stenen, deltager du i konkurrencen om en lækker B'lunch - der efterhånden er blevet en weekendsignaturret hos Restaurant Marina Furesøbad - for to personer, værdi 490 kroner.

For at deltage i konkurrencen kan du herunder i kommentarfeltet eller på Furesø Avis' facebookside skrive dit bud på et navn til den store kunststen.

Seneste frist for at deltage i konkurrencen er mandag den 18. juni. Herefter vurderer en jury - hvori blandt andet Mikael Boutrup og Eva Vedel sidder - vindernavnet, der offentliggøres her i avisen.

https://marina-en.dk/

Publiceret 06 June 2018 14:28

Furesø Avis nyhedsbrev

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder hver dag fra Furesø Avis
SENESTE TV