Rosa satsede på drømmen: Har åbnet skønhedsklinik i Værløse

Et stress-sammenbrud fik Rosa til at satse på drømmen om sin egen klinik. Nu er hun klar til behandle og vejlede kvinder i Værløse

Rosa Hosseini er klar til at byde kvinder indenfor i sin nyåbnet klinik Lady Lounge by Rosa. Klinikken tilbyder klassiske behandlinger som massage, voks, manicure, pedicure, ansigtsbehandlinger, farvning af bryn og vipper og japansk lifting.

"Jeg tager varmt imod folk, og kunderne kan forvente, at alt er yderst professionelt, og at det er noget, jeg går op i med liv og sjæl. Jeg er altid klar med gode råd og vejledning, og folk skal føle sig trygge her, så de har lyst til at komme igen," fortæller hun.

Lady Lounge by Rosa ligger på Ballerupvej 18b, og Rosa Hosseini faldt for lokalerne med det samme:

"Jeg følte mig hjemme her. Her er hyggeligt, og der er, hvad jeg skal bruge. Jeg følte, at det her kunne jeg gøre til mit eget," fortæller den nyslåede klinikejer.

Sprang ud i drømmen

Rosa Hosseini er uddannet kosmetolog og har to års erfaring indenfor faget. Inden hun gik ind i skønhedsbranchen arbejdede hun 10 år som social- og sundhedshjælper og soso-assistent i psykiatrien og hjemmeplejen. Som 32-årig gik hun ned med stress, og det fik hende til at skifte spor.

"Jeg har altid gerne ville være kosmetolog, men det er en privat uddannelse, der koster mange penge, men når man står i sit livs krisen, kan man lige så godt finde ud af, hvad man gerne vil med ens liv. Jeg havde en fantastisk mand, der sagde 'hop ud i det', så det gjorde," fortæller Rosa Hosseini, der bor i Gentofte med sin mand og tre børn.

Klinikken åbnede 2. juni.

Publiceret 15 June 2018 10:00

SENESTE TV