Borger slog alarm: Der var tændt bål i Hareskoven

Det kunne være gået helt galt onsdag aften, da to mænd havde tændt et bål i Hareskoven

Onsdag aften tilkaldte en borger i Værløse politiet, da vedkommende havde set to mænd ved et bål i Hareskoven. Det oplyser Nordsjællands Politi. De to mænd var dog væk, da patruljen ankom.

Det viste sig, at bålet var tændt i en nedgravet jerntønde.

"Men det gør det ikke mindre farligt. Der er trods alt afbrændingsforbud", lyder det fra Nordsjællands Politi, der også oplyser, at patruljen fik hældt godt med vand på bålet, så der ikke var nogen risiko for, at ilden ville blusse op igen.

hhs

Publiceret 21 June 2018 11:00

SENESTE TV