Kunstværker i den tunge ende

Stenhuggergruppen Mejslen udstiller i Farum Kulturhus

Af
Michael Braunstein

Frem til 19. august kan man opleve en udstilling i GangGalleriet i Farum Kulturhus med værker i den tunge ende, frembragt af medlemmer af stenhuggergruppen Mejslen.

Der er fernisering på udstillingen 30. juni kl. 12.45.

Stenhugger Olav Johannisson er en del af Mejslen. Han har fremstillet en stenskulptur til Furesø Kommune, som i maj 2017 er opsat på Ballerupvej, samt 20 stenskulpturer, som i maj 2012 er sat langs kondistien rundt om Farum Sø.

Udstillingen er bygget op, så de omkring 12 udstillende kunstnere hver især viser, hvad der rører sig for dem lige nu. Der er tale om et bredt spænd af udtryk og udførsler - fra groft hugget til fint slebne arbejder.

Arrangør af udstillingen er Farum Kulturhus.

Publiceret 29 June 2018 09:00

SENESTE TV