Flere indbrud i personbiler

Af
Kristina Pihl

Nordsjællands Politi har fået to anmeldelser om indbrud i personbiler i løbet af onsdagsdøgnet, det oplyser politiet torsdag.

Det første indbrud skete mellem tirsdag kl. 22 og onsdag kl. 06.25. En eller flere indbrudstyve brød ind i en rød VW Lupo. Indbrudstyvene kom ind i bilen ved at opbryde den forreste højre dør. Der blev stjålet 100 kr. ved indbruddet, men Nordsjællands Politi oplyser, at de endnu ikke har det fulde overblik over, hvad der blev stjålet.

Mellem tirsdag kl. 18 og onsdag kl. 16 var der indbrud i en personbil på Farumgårds Alle. Denne gang gik det udover en brun Hyundai. Nordsjællands Politi fortæller, at man ikke ved, hvordan indbrudstyvene kom ind i bilen, men instrumentbrættet var blottet, og der var stålet nogle ledninger.

Publiceret 05 July 2018 11:26

SENESTE TV