Tag på rundvisning i hangar 46

Kultur Nu kan du komme på rundvisning i Hangar 46 på Flyvestation Værløse. Denne sommer lancerer Krigsmuseet nemlig rundvisninger på museets magasin Hangar 46 på Flyvestation Værløse. Rundvisningen kan man få frem til 29. juli, og her kan gæster komme helt tæt på tungt militærmateriel fra 1950 og frem.

"Bliv klogere på Danmarks beredskab og forsvar siden 1950. Hør hvordan forsvaret under den kolde krig indkøbte lastbiler af det mest populære mærke, så de nemt kunne mobilisere civilbefolkningen, hvis krigen pludselig skulle blive varm. Om Danmarks operationer i det tidligere Jugoslavien, mens du står lige ved siden af den kampvogn, der afgav det første skud i Operation Bøllebank. Og kort om Irak-krigen, mens du kigger på 'Gåsetårnet' fra den første danske lejr i landet, Camp Eden," skriver Krigsmuseet i en pressemeddelelse.

Der er rundvisningerne hver dag frem til 29. juli klokken 11, 12, 13 og 14. Turen varer 45 til 60 minutter.

Kapp

Publiceret 10 July 2018 09:55

SENESTE TV