Der er ingen grund til panik - hverken over alger eller små parasitter - ved Furesøbad. Det slår bademester Michael Bay Olsen fast.

Der er ingen grund til panik - hverken over alger eller små parasitter - ved Furesøbad. Det slår bademester Michael Bay Olsen fast. Arkivfoto

Naturstyrelsen advarer om parasitter i søerne - bademesteren maner til ro: "De har altid været her og minder om myg"

På Facebook advarer Naturstyrelsen Nordsjælland om små parasitter, der give røde og kløende bid. Men ikter, som de hedder, har altid været i Furesøen, slår Michael Bay Olsen fra Furesøbad fast og maner til ro

Af
Helene Holm Stolle

Natyrstyrelsen Nordsjælland har på deres facebooksidet advaret om ikter i flere af de danske søer - herunder Furesøen. Men der er som sådan ingen grund til panik, siger Michael Bay Olsen, der de seneste 25 år har været bademester ved Furesøbad. Ikterne har nemlig altid været der.

"Det er lidt ligesom myg. Nogen bliver bidt andre ikke", siger han til Furesø Avis og understreger, at han ikke har oplevet eller hørt om badegæster ved Furesøbad, der denne sommer er blevet bidt af ikter, hvis bid ellers kan give røde, kløende udslæt.

"Her er rigtig mange gæster hver dag med den fantastiske sommer", lyder det fra Michael Bay Olsen, der også konstaterer, at vandet ved Furesøbad på trods af varmen stadig er algefrit.

"Jeg har lige testet det her til morgen, og der er ingenting, så man kan roligt bade her", siger han.

Man kan selv gøre noget for at undgå at blive bidt af ikter. Ifølge Naturstyrelsen handler det nemlig om at undgå for lange ophold på helt lavt vand og i rørskoven, at man kan tørrer kroppen godt efter badning, og at man lader være med at tiltrække ænder til badestedet for at fodre dem, da ikter ofte sidder på dem.

De seneste to måneder har der været glade badegæster hver dag ved Furesøbad. Videoen her fra maj måned.

Publiceret 11 July 2018 11:50

SENESTE TV