De to ejere er i fuld gang med at istandsætte og male forretningen, så den står klar til august.

De to ejere er i fuld gang med at istandsætte og male forretningen, så den står klar til august. Foto: Kristina Pihl

Tøjgården åbner på Akacietorvet

Tøjgården flytter fra Frederiksborgvej til Akacietorvet

Af
Kristina Pihl

Erhverv Til august slår tøjbutikken Tøjgården dørene op på Akacietorvet 11.

Tøjgården, der tidligere har ligget på Frederiksborgvej 17, forventer at kunne byde kunderne indenfor fra uge 33. Det fortæller butikkens to ejere, Neel Jensen og Vivi Aasberg, der har drevet forretningen gennem de sidste 11 år.

"Vi står klar til at byde kunderne indenfor til et brag af en åbningsfest med gode tilbud. Vi fortsætter med samme koncept som på Frederiksborgvej, hvor der vil være mange kollektionsprøver, gode tilbud og tøj til store piger," fortæller Neel Jensen.

Det var ønske om at finde noget mindre, der fik Neel Jensen og Vivi Aasberg til at flytte deres forretning til Akacietorvet. Nu glæder de sig til de nye omgivelser.

"Vi følte os lidt isoleret op Frederiksborgvej, så det bliver godt at komme til Akacietorvet, hvor der er et helt andet liv. Vi kommer til at ligge i det gamle Farum med kirken, stråtækte huse, et godt miljø og gode nabobutikker, så det bliver noget mere liv omkring os," siger Neel Jensen.

Den nye butik bliver på godt 100 kvm.

Publiceret 12 July 2018 09:10

SENESTE TV