Den store granitsten, som kunstneren Barbara Kaad Ostenfeld, BAKAOS, har udsmykket ved Furesøbad, får snart sit navn - og det er væltet ind med forslag til navne.

Den store granitsten, som kunstneren Barbara Kaad Ostenfeld, BAKAOS, har udsmykket ved Furesøbad, får snart sit navn - og det er væltet ind med forslag til navne. Privatfoto

Sø-stenen. Hjertestenen. Fabelstenen: Forslagene er væltet ind til navne til kunststenen ved Furesøbad

På grund af sommerferien er det endnu ikke besluttet, hvad den store granitsten ved Furesøbad, som kunstneren Barbara Kaad Ostenfeld har udsmykket, skal hedde - men forslagene er mange

Af
Helene Holm Stolle

Det er væltet ind med forslag til navne på den store granitsten, som furesøkunstneren Barbara Kaad Ostenfeld har udsmykket, ved Furesøbad. Godt 200 forslag er I læsere kommet med til navnet på stenen, der pryder indgangen til det populære søbad.

Fælles for langt de fleste forslag til navne til stenen er, at de tager udgangspunkt i den smukke natur omkring Furesøbad, mens enkelte mener, at navnet skal henvise til kunstneren, ligesom en læser foreslår, at stenen skal hedde Karensminde. Til ære for Billedskolens Karen Palsgaard, der gik bort i efteråret sidste år.

Barbara Kaad Ostenfeld gik i gang med arbejdet med stenen i ugen op til dette års picnicfestival, og undervejs i forløbet har mange borgere lagt vejen forbi til en snak og et kig på stenen, der er blevet forvandlet til et fantasifuldt og farverigt univers.

På grund af sommerferien er det endnu ikke besluttet, hvad navnet skal være, men det sker snart, lover Barbara Kaad Ostenfeld sammen med Eva Vedel fra Furesø Picnic Festival, der var initiativtager til kunststenen.

Den læser, der har forslået det navn, som kunststenen får, vinder en lækker B-lunch hos Restaurant Marina Furesøbad

Her er nogle af de mange forslag til navne på stenen

Furesøens Hjerte, Livets Have, Furesø Badesten. Glædestenen. Øjestenen. Sø-stenen. Svømmestenen. Klippestenen. Picnicstenen. FuresøNarnia. Fabelstenen. Hjertestenen, Kunsten, Klippen samt Barbaras Sten og Klumpe.

Publiceret 26 July 2018 05:30

SENESTE TV