Barbara Kaad Ostenfeld med værket/installationen 'Circle of life', som kunstneren beskriver som en hyldest til livet. Det samlede værk rykker i øvrigt ind på Furesø Rådhus i hele oktober måned.

Barbara Kaad Ostenfeld med værket/installationen 'Circle of life', som kunstneren beskriver som en hyldest til livet. Det samlede værk rykker i øvrigt ind på Furesø Rådhus i hele oktober måned.

Lokal kunstner på international festival

Barbara Kaad Ostenfeld medvirker i den Internationale Skulpturfestival i Thy

kunst For første gang er den lokale kunstner Barbara Kaad Ostenfeld, BAKAOS - kunstneren bag stenen på Furesøbad - blandt de deltagende kunstnere i den Internationale Skulpturfestival.

Den finder sted i Agger i Thy helt ude ved Vesterhavet, hvor der sættes skulpturer op fra hav til fjord - både ude og inde. Projektet hedder Høfde 90, og der er 90 deltagende kunstnere, deraf 40 udenlandske fra 25 forskellige lande fra alle verdensdele. Udstillingen løber fra 4.-31. august.

Ved ferniseringen 4. august danser Verdensballeten en hel forestilling. Verdensballetten blev i både 2016 og 2017 den næstmest omtalte kulturelle begivenhed i Danmark i juli måned - kun overgået af Roskildefestivalen.

Selv har Barbara Kaad Ostenfeld ikke mulighed for at deltage i ferniseringen, da hun skal udstille på 'Kildemarked' i Tisvilde, hvilket var planlagt før hun kom med på skulpturbiennalen.

Publiceret 04 August 2018 05:30

SENESTE TV