Der venter en smuk tur på godt 18 kilometer, når Dansk Vandrelaug inviterer på en tur rundt om Søndersø den 19. august.

Der venter en smuk tur på godt 18 kilometer, når Dansk Vandrelaug inviterer på en tur rundt om Søndersø den 19. august. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

Tag med Søndersø rundt

Der venter en god tur på godt 18 kilometer, når Dansk Vandrelaug inviterer dig med rundt om Søndersø

Turleder i Dansk Vandrelaug, Jens Erik Christiansen, står søndag den 19. august klokken 10 klar til at tage imod de, der er friske på en tur Søndersø rundt.

Mødestedet er Skovbrynet Station.

"Det bliver en smuk tur, hvor vi ser, at skoven gør klar til at skifte til efterårets farver og fuglene omkring Søndersø gør sig klar til efterårets rejser", fortæller Jens Erik Christiansen og fortsætter:

"Vi starter fra stationen og følger kanten af Bagsværd sø langs Bagsværd Rostadion. Vi går videre gennem Bøndernes hegn, tværs gennem Store og Lille Hareskov, rundt om Søndersø og derefter gennem Djævlemosen til Bryggeri Skovlyst. Efter en kort pause fortsætter vi gennem skoven tilbage til Skovbrynet station, hvor vi forventer at være midt på eftermiddagen", siger han og fortæller, at turen er 18 kilometer lang.

Der bliver flere pauser undervejs, så tag lidt mad og drikke med. Det koster et mindre beløb at deltage, hvis du ikke er medlem af Dansk Vandrelaug.

hhs

Publiceret 07 August 2018 08:28

SENESTE TV