Neel Jensen (tv) og Vivi Aasberg, der ejer Tøjgården, glæder sig til fra i dag tirsdag den 14. august at kunne byde kunderne velkommen i den nye butik.

Neel Jensen (tv) og Vivi Aasberg, der ejer Tøjgården, glæder sig til fra i dag tirsdag den 14. august at kunne byde kunderne velkommen i den nye butik. Foto: Kimmie Hetland

Der sker ting og sager på Akacietorvet

I løbet af ganske kort tid er der kommet en masse ny butikker til Akacietorvet i Farums gamle bydel - og de nye butiksejere kommer alle med nyt liv til torvet

Af
Kimmie Hetland

I flere uger er der blevet hamret og banket i butikslokalerne på Akacietorvet, og i dag tirsdag den 14. april er Vivi Aasberg og Neel Jensen, der ejer Tøjgården, der tidligere lå på Frederiksborgvej, klar til at åbne dørene og byde kunderne indenfor.

”Selvom vores koncept er det samme, og vi har mange søde faste kunder, så er vi alligevel meget spændte”, siger Vivi Aasberg, da hun mandag eftermiddag pakker en kasse ud med en masse nyt tøj.

De to kvinder glæder sig til at byde alle kunder velkommen i deres nye butik, hvor der i anledning af åbningen vil være en mange gode tilbud.

”Vi er lige om lidt helt klar til at slå dørene op og glæder os til åbningsfesten, hvor vi håber at se en masse”, siger Neel Jensen, som tilføjer, at de også håber, at en masse af dem, som kun kommer på Akacietorvet for at handle i Netto måske også kunne blive fristet til at kigge ind i tøjbutikken.

Smagspyramiden byder velkommen

Lige ved siden af Tøjgården ligger Smagspyramiden, som kom til Akacietorvet sidste år. Her har ejeren Sam Beøg planlagt at byde nabobutikken velkommen ved at grille udenfor på fredag den 17. august.

Sam Beøg fra Smagspyramiden tænder på fredag den 17. august op i grillen ude på Akacietorvet.

Sam Beøg fra Smagspyramiden tænder på fredag den 17. august op i grillen ude på Akacietorvet. Foto: Kimmie Hetland

”Jeg synes, at det er vigtigt med et godt fællesskab her på Akacietorvet, så på fredag vil jeg grille flæskesteg udenfor, og der vil være en masse lækkert tilbehør. Alt er økologisk, og her er man mere end velkommen til at komme forbi”, siger Sam Beøg, som også arbejder på at få en af hans bekendte til at komme og spille musik.

BRDR’S Slagter holder reception

På den anden side af Tøjgården ligger BRDR’S Slagter, som slog dørene op så sent som i sidste uge den 8. august i år. I butikken kan man få en masse forskellige slags udskæringer fra diverse dyr og tyrkiske og orientalske specialiteter.

”Vi vil meget gerne invitere alle som skulle have lyst til at komme forbi til en hyggelig reception for at fejre åbningen. vi vil grille to lam udenfor og stille borde op med salater”, fortæller Tekin Harmanci, som sammen med sin bror Resul Tasci og niece Yasmina Asmali, står bag slagterbutikken.

Tekin Harmanci står sammen med sin bror Resul Tasci og niece Yasmina Asmali bag den nye slagterbutik på Akacietorvet.

Tekin Harmanci står sammen med sin bror Resul Tasci og niece Yasmina Asmali bag den nye slagterbutik på Akacietorvet. Foto: Kimmie Hetland

Den 1. september holder de reception, hvor man er velkommen fra klokken 12, men har man ikke mulighed for at komme, kan man også bare komme forbi en helt almindelig hverdag.

”Folk er altid velkomne til at komme ind og se, hvad det er vi har, hvis de er nysgerrige, og vi er altid klar på en lille sludder”, siger en glad Yasmina Asmali.

Datoer på Akacietorvet

    Den 14. august åbner Tøjgården med en masse åbningstilbud

    Den 17. august byder Madpyramiden velkommen til Tøjgården ved at grille udenfor

    Den 1. september kl. 12 holder BRDR’S Slagter reception, hvor de byder på grillmad og salater

Publiceret 14 August 2018 08:00

SENESTE TV