Et af de spændende værker i brændt glasur, der udstilles når Furesø Keramik- og Kreative Forening runder 10 år.

Et af de spændende værker i brændt glasur, der udstilles når Furesø Keramik- og Kreative Forening runder 10 år. Pressefoto

Stor jubillæumsudstilling: 10 år med keramik

GangGalleriet i Farum Kulturhus lægger rum til Furesø Keramik- og Kreative Forenings jubilæumsudstilling

I 10 år har Furesø Keramik- og Kreative Forening udfoldet sig indenfor keramik, akvarelmaling, tegning og udformning af glasperler - og det skal fejres nu. Det sker med en stor jubilæumsforestilling i GangGalleriet i Farum Kulturhus, hvor foreningens medlemmer også holder til i dagligdagen.

Udstillingen åbner lørdag den 25. august og kan ses frem til den 29. september.

Udstillingen kommer til at omfatte eksempler på en række forskellige arbejder i keramik. Der vises blandt andet drejeskivearbejder i forskellige brændinger – blandt andet raku. I keramikafdelingen arbejdes der også med forskellige forskelige glasurteknikker og oxyder, og det giver et bredt kreativt udfoldelsesgrundlag for medlemmerne – og det vil kunne ses på udstillingen – i øvrigt sammen med eksempler på skulpturer udført af medlemmerne.

Tegne- og maleafdelingen omfatter blandt andet akrylmaling, og så er der fremstillingen af glasperler, der hører hjemme i den teknisk sværere ende af udfoldelserne og forudsætter, at medlemmerne har gennemgået et introforløb, der sikrer, at man kan håndtere materialer og udstyr på den rigtige måde.

hhs

Publiceret 16 August 2018 10:10

SENESTE TV