Så begynder seniormotionen igen

Der er fokus på balance, koordination, udholdenhed og kondition, når medlemmerne mødes i Furesø Senior Motion. Men der er også fokus på øvelser, der udfordrer hjernen og dermed holder den frisk.

Hvis det lyder som noget for dig, så kan du nå at melde dig til, for den nye sæson begynder den 5. september, og der trænes fra klokken 9 til 11.

"I den første time dyrker vi stående gymnastik med mange forskellige øvelser. Derefter er der en halv times øvelser på måtter, og hvis man har mere energi er der frit valg til en halv times yderligere træning med at danse Les Lanciers, spille bedstevolley eller andre boldspil", fortæller Erling Brix, der er formand for Furesø Senior motiorn, og tilføjer, at formiddagen altid sluttes af med socialt samvær omkring formiddagskaffen.

Foreningen er for alle +60 borgere i Furesø kommune. Man kan kontakte Erling Brix for yderligere information på iebrix@webspeed.dk

hhs

Publiceret 20 August 2018 04:00

SENESTE TV