Dækningsafgiften er et meget omdiskuteret emne i Furesø - og igen i år opfordrer Dansk Byggeri de nordsjællandske kommuner om helt at droppe afgiften. Modelfoto Modelfoto

Opfordring fra Dansk Byggeri: "Drop dækningsafgiften"

Dækningsafgiften har været omdiskuteret i flere år i Furesø, og igen i år er opfordringen fra Dansk Byggeri: Drop den

Af
Helene Holm Stolle

Dækningsafgiften har i mange år været omdrejningspunktet for en diskussion mellem Furesø Kommune og det lokale erhvervsliv. Erhvervslivet så nemlig gerne dækningsafgiften fuldstændig fjernet - også selvom den er blevet sænket væsentligt de seneste år.

Men det er ikke kun erhvervslivet i Furesø, der ønsker dækningsafgiften fjernet. Sidste år opfordrede Dansk Byggeri de nordsjællandske kommuner om at fjerne dækningsafgiften - og nu gør organisationen det igen.

"Dækningsafgiften er en økonomisk belastning for virksomhederne og bør fjernes", lyder det fra Dansk Byggeri, der også slår på, at hovedparten af de danske kommuner (59) ikke opkræver dækningsafgift.

Men i Nordsjælland er det kun Frederikssund og Gribskov, der ikke kræver afgiften af deres virksomheder, og det er for få, mener Dansk Byggeri

"Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve dækningsafgiften eller ej. Det er altså et bevidst valghos de kommunale politikere, og det er påfaldende, at det primært er kommunerne i Nordsjælland og omkring Hovedstaden, der pålægger virksomhederne denne særskat. Når over halvdelen af de danske kommuner ikke opkræver afgiften, så skaber de nordsjællandske kommunalpolitikere vanskeligere konkurrencevilkår for virksomhederne end nødvendigt", siger Jørgen Simonsen, der formand for Dansk Byggeri Nordsjælland, i en pressemeddelelse, hvori det også fremgår, at der i de nordsjællandske kommuner - bortset fra Frederikssund og Gribskov - opkræves knap 170 millioner koner i dækningsafgift.

"De penge kunne i stedet bruges til at udvikle virksomhederne samt opkvalificere eller udvide medarbejderstaben. Desuden giver det en unfair konkurrence. Der er jo kun et sted, omkostningerne kan tages fra, og det er hos kunderne. Så udgiften må lægges ind i tilbuddene hos de virksomheder, der betaler dækningsafgift, siger Jørgen Simonsen.

Hvad er dækningsafgiften?

Dækningsafgiften er en særskat på forretningsejendomme og betales af virksomhederne oven i den almindelige ejendomsskat.

Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve afgiften eller ej.

Dækningsafgiften er en særskat på forretningsejendomme og betales af virksomhederne oven i den almindelige ejendomsskat.

Kommunerne vælger selv, om de vil opkræve afgiften eller ej.

Publiceret 21 August 2018 08:15

SENESTE TV