Sarah Engell kommer forbi og holder foredrag. Fotograf: Sofie Amalie Klougart

Sarah Engell kommer forbi og holder foredrag. Fotograf: Sofie Amalie Klougart

Forfatterbesøg i Galaksen: Sarah Engell fortæller om sin snoede vej til forfatterlivet

Den prisbelønnede forfatter Sarah Engell kan opleves i Galaksen 18. september klokken 10.30 til 12. Her vil hun fortælle om sit arbejde som forfatter og den lange snoede vej dertil. For selv om hun altid har elsket at skrive og haft drømmen i sig, tager det tid og har krævet nogle omveje for at nå i mål som forfatter. Hun er både uddannet pædagog, danser og drømmetyder, og alle uddannelserne og de efterfølgende jobs har haft betydning for hende som forfatter.

Sarah Engell er født i 1979, er en af de stærkeste stemmer inden for den realistiske ungdomsroman netop nu. Hun har i sine mange romaner vist en evne til at dykke ned i aktuelle emner, som interesserer unge læsere, og som de kan spejle sig i. Det er blevet til 16 romaner og noveller om det svære og komplicerede ungdomsliv – senest ’Valget’ om unges politiske engagement samt den grafiske roman ’Fuglemanden’ om angst og psykisk sygdom.

Furesø Biblioteker har inviteret forfatteren til at møde kommunens udskolingsklasser, men der er billetter til andre på furbib.dk.

Publiceret 06 September 2018 04:00

SENESTE TV