Der blev rullet afsted foran hangar 2 på Flyvestation Værløse, da der i søndags var Store cykel- og rulledag.

Der blev rullet afsted foran hangar 2 på Flyvestation Værløse, da der i søndags var Store cykel- og rulledag. Foto: Lars Maagaard

Se billederne: Store cykel- og rulledag kørte derudaf

Der mødte omkring 2000 mennesker op i søndags for at besøge dette års Store cykel- og rulledag på Flyvestation Værløse, og vejret viste sig fra sin pæne side

Af
Kimmie Hetland

Cykler, rulleskøjter, løbehjul og skateboards susede henover asfalten ved Flyvestation Værløse, da Furesø Kommune hyldede de små hjul, som i år har skiftet navn til Store cykel- og rulledag.

Mens mere end 500 cykelmotionister deltog i Cykelløbet Bastrup Sø Rundt, som havde målområde på Flyvestationen, kunne de øvrige besøgende boltre sig i rulle- og cykelaktiviteter inde på festpladsen foran Hangar 2. Her var der i løbet af dagen en masse aktiviteter, optrædener og workshops med forskellige foreninger og klubber, hvor store og små kunne lære at stå på blandt andet skateboard og rulleskøjter.

Omkring 500 cyklister tog turen rundt om Bastrup Sø.

Omkring 500 cyklister tog turen rundt om Bastrup Sø. Foto: Lars Maagaard

Et af dagens festlige højdepunkter var da Borgmester Ole Bondo Christensen deltog i et alle mod alle ræs på landingsbanen, hvor både rulleskøjteløbere og cykelryttere deltog på en 400 meters distance.

Succes med Furesø Skatepark

Som noget nyt i år var arrangementet udvidet med børnemountainbike-løb, biathlon-skydebane, som er en kombination af rulleski og skydning efter mål og en skaterbane. Henne ved skaterbanen stod Furesø Skaterpark klar til at lære de unge at skate.

Det krævede stor koncentration at blive på skateboardet, men heldigvis kunne man deltage i en workshop afholdt af Furesø Skatepark, hvor man kunne øve balancen.

Det krævede stor koncentration at blive på skateboardet, men heldigvis kunne man deltage i en workshop afholdt af Furesø Skatepark, hvor man kunne øve balancen. Foto: Furesø Skatepark

"Der var virkelig gang i den henne ved os, og jeg tror, at omkring 400 børn og unge var igennem vores workshop og skatede på ramperne med løbehjul, skateboard og rulleskøjter. Den store succes betød, at der virkelig blev lagt mærke til Projekt Furesø Skatepark og behovet for at få en skatepark på flyvestationen, og det er jo virkelig godt", sagde Rasmus Bogø som er initiativtageren bag Furesø Skatepark og fortsatte:

"Vi fik en god snak med borgmesteren og en del byrådsmedlemmer som virkede rigtigt positive over det store fremmøde af glade skatere, og de var meget glade for at høre GAME/ DGI også er med på banen i tæt samarbejde med Projekt Furesø Skatepark i forhold til at sikre et godt projekt og en god løsning til gavn for alle i Furesø kommune", sagde han.

Store Cykel- og rulledag blev afviklet i samarbejde med Furesø Kommune, Bastrup Sø Rundt, RulNord og DGI Nordsjælland.

Publiceret 10 September 2018 14:01

SENESTE TV