Hvad er bedst for Furesøs børn - små eller store institutioner. Det sættes til debat, når Venstre inviterer alle interesserede til møde den 24. september på Café Petrine. Privatfoto

Hvad er bedst for Furesøs børn - små eller store institutioner. Det sættes til debat, når Venstre inviterer alle interesserede til møde den 24. september på Café Petrine. Privatfoto

Venstre sætter Furesøs dagtilbud til debat

Daginstitutionernes størrelse og deres placering skal debatteres, når Venstre inviterer til et offentligt møde mandag den 24. september på Café Petrine

Det er daginstitutionerne i Furesø, der skal diskuteres og debatteres, når Venstre inviterer til møde mandag den 24. september. Titlen for mødet er 'Plads til forskelligartede daginstitutionstilbud i Furesø', hvor Venstre spørger ind til fremtidens dagtilbud i kommunen.

Spørgsmålet var højaktuelt i forårets debat om Kildehusets flytning til Bifrost ved Solvangskolen. Venstre spørger derfor nu om, hvordan politikerne vil fremme de 'forskelligartede, anderledes, ja spraglede tilbud', som det hedder i indbydelsen.

Et af de oplagte emner er, om kommunen skal satse på store eller små enheder, centralt eller decentralt.

Til at sætte gang i debatten har Venstre inviteret det tidligere medlem af udviklingsudvalget Øjvind Vilsholm, forældrerepræsentant Tine Loft Thomsen, udvalgsformand Bettina Ugelvig Møller og byrådsmedlem Berit Torm.

Efter disse fire oplæg bliver der mulighed for at alle kan fremsætte synspunkter og stille spørgsmål.

Mødet, der finder sted fra klokken 19 til 21, er gratis at deltage i. Man kan dog forud deltage i spisningen på Cafe Petrine fra klokken 18 til 19, hvor dagens ret koster 135 kroner. I så fald skal der falde en tilmelding til Venstres formand på mailen paul@thomsen.mail.dk

hhs

Publiceret 16 September 2018 06:30

SENESTE TV