Journalist og forfatter Deniz B. Serinci besøger Farum Kulturhus i næste uge med et foredrag om ære og skam og negativ social kontrol. Pressefoto

Journalist og forfatter Deniz B. Serinci besøger Farum Kulturhus i næste uge med et foredrag om ære og skam og negativ social kontrol. Pressefoto

Foredrag: Bliv klogere på æresdrab, tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser

I næste uge kommer journalist og forfatter Deniz B. Serinci til Farum med et foredrag om ære, skam og negativ social kontrol

Det handler om ære og skam og ikke mindst negativ social kontrol, når journalist og forfatter Deniz B. Serinci besøger Farum Kulturhus den 24. og 25. september.

"Kun hver anden (53 procent) nydanske kvinde føler, at hun i høj grad har frihed til at gøre præcis de samme ting som jævnaldrende mænd. For etniske danske kvinder er det 92 procent. Ved foredraget vil jeg fortælle om årsagerne til og konsekvenserne af æresdrab, tvangsægteskaber og genopdragelsesrejser", fortæller Deniz B. Serinci og understreger, at han i sit foredrag tager udgangspunkt i sine egne oplevelser - han er barn af tvangsgifte forældre - og fagviden.

Foredraget finder sted den 24. september klokken 10 til 12 og igen klokken 12.30 til 14.30, mens det den 25. september finder sted mellem klokken 10 til 12.

hhs

Publiceret 18 September 2018 09:04

SENESTE TV