Furesø By og Land i protest mod Farum Hovedgade-planer: "Forstadsbyggeri, der vil ødelægge vores hovedgade"

Byrådet burde med det samme have afvist planerne fra Korf Ejendomme, da de ikke lever op til kommuneplanen. Det mener Furesø By og Land

Af
Anne Lønstrup og Helene Holm Stolle

"Skal vi give to bygherrer lov til at omdanne Farum Hovedgade 46-50A til et arkitektonisk sterilt og historieløst byrum?". Sådan spørger bestyrelsesmedlem i Furesø By og Land, Ulla Hess.

Hun har gennem længere tid taget aktivt del i diskussionen om det projekt, som Rema 1000 og Korf Ejendomme er gået sammen om at ville bygge på området ved den tidligere Spar-købmand på Farum Hovedgade. Et projekt, der kræver en række dispensationer fra den gældende kommuneplan, hvis det skal gennemføres - og det undrer Ulla Hess.

"I flere år har borgere i samarbejde med byrådet skabt et grundlag for hovedgadens udvikling gennem arkitektur og byrum, Hovedgadeplan, lokalplaner og kommuneplan, men da der så dukker en bygherrer op med nogle planer for området, skaber det så meget eufori, at man ser bort fra planerne", lyder det fra Ulla Hess, der slår fast, at forslaget fra Korf Ejendomme er helt uforeneligt med hensigterne i kommunens vedtagne planer.

"Vi står med et byggeri i fire etager med brunlige facader og store glaspartier. Det er goldt og glat med betonklodsens firkantede tagkonstruktion i et miljø, som var tiltænkt stationsbyens proportioner og ikke et voluminøst forstadsbyggeri. De to bygherrer foreslår at omdanne dette sted til et sterilt og historieløst byrum, der ikke passer til omgivelserne. Endda sker det ud fra mangelfulde skitser og primitive tegninger, der gør det svært at forestille sig, hvordan bygningen kommer til at se ud, og hvordan den vil se ud i forhold til de eksisterende bygninger", siger Ulla Hess og understreger, at et byggeri, 'der måske skal stå i 100 år ikke må besluttes på så løst et grundlag'.

For nylig blev der holdt endnu et borgermøde om projektet på Farum Hovedgade - her ønskede kommunen at få idéer, forslag og bemærkninger til ændringerne i kommuneplanen forud for udarbejdelsen af et tillæg til ’Kommuneplan 2017’ og et forslag til ny lokalplan. Borgermødet følges nu op af en offentlig høring, der løber frem til den 25. september. Men Ulla Hess tvivler på, at den kritik, hun forventer, der kommer ind via høringen, tages alvorligt.

I stedet mener hun, at kommunen helt fra start burde have afvist projektet med den begrundelse, at det ikke passer ind i kommunens planer.

"Med et manglende politisk engagement i fagligt arkitektoniske løsninger er det som byrådsmedlem det lettese at vælge at sætte ændringer i værk, der følger bygherrerne, og det er det, der er ved at ske nu. Hvorfor stillede byrådet ikke krav til bygherrerne fra det eksisterende plangrundlag fra starten. Lovgrundlaget var der jo. Vi er alle interesseret i, at der bliver skabt liv på dette sted - men ikke på et for løst grundlagog et forstadsbyggeri, der i den grad ødelægger vores hovedgade", understreger Ulla Hess.

Dialog er ikke inddragelse

Selvom der har været afholdt borgermøder, og byggeprojektet også er sendt i høring, mener Ulla Hess ikke, at der er tale om reel borgerinddragelse.

"Borgerinddragelse er ikke blot en dialog, Det skulle være et samarbejde, hvis det skulle give mening, når mange borgere lægger tid og kræfter i at deltage i disse høringsmøder", lyder det fra Ulla Hess.

Publiceret 19 September 2018 10:34

SENESTE TV