Manden, som politiet standsede, havde ikke et kørekort og var påvirket af både alkohol og stoffer. Foto: Rigspolitiet

Kørte i bil påvirket og uden kørekort

I Værløse blev en mand på 31 år standset af politiet tirsdag den 18. september

Af
Kimmie Hetland

To flade hjul og græstørv under bilen. Sådan kørte en 31-årig mand med ukendt adresse ind ved en tankstation på Ballerupvej i Værløse tirsdag eftermiddag.

Klokken 15.15 blev han standset for spirituskørsel, fordi bilen og mandens fremtoning i øvrigt, fik en 38-årig mand fra Bjæverskov til at kontakte politiet, oplyser Nordsjællands Politi.

En patrulje kom til stedet og fandt ud af, at den 31-årige, der ikke alene blæste alkometeret op over det tilladte, også var påvirket af euforiserende stoffer. Ifølge politiet, havde han også kun kørekort til en lille knallert, da han ved en tidligere lejlighed havde fået frakendt sin førerret til bil.

Publiceret 19 September 2018 11:54

SENESTE TV