Syltning er en naturlig konserveringsmetode, ligesom fermentering, røgning, saltning og tørring,

Syltning er en naturlig konserveringsmetode, ligesom fermentering, røgning, saltning og tørring," siger Helena Grayston. PR-foto.

Syltedronningen Helena Grayston besøger Kirke Værløse

På tirsdag kan du opleve Sylteronningen på Den Gamle Skole i Kirke Værløse

Syltedronningen Helena Grayston besøger Den Gamle Skole i Kirke Værløse på tirsdag den 25. september klokken 19.30.

”Syltning er et madhåndværk såvel som en livsstil. Det handler om råvarer, smag, kvalitet, traditioner, livskvalitet, nærvær, nostalgi, kreativitet, fordybelse, erindringer og naturoplevelser,” siger Helena Grayston, som har tilnavnet Syltedronningen, et navn der opstod, da hun i 2013 vandt Politikens konkurrence om Danmarksmesterskabet i syltning med ’Rustik Rabarbersyltetøj.

Efterfølgende er syltning blevet omdrejningspunktet for hendes virksomhed af samme navn.

Syltning er en af fem naturlige konserveringsmetoder til at bevare og forædle råvarer, ligesom fermentering, røgning, saltning og tørring er det. Ved syltning konserverer man ved tilsætning af sukker eller eddike via råsyltning, kogning og henkogning.

Syltning dækker over, at man både kan lave syltetøj, marmelade, kompot, sirup, saft og gelé men også chutney, relish, pickles, syltede grøntsager, saucer, curd, drikkevarer og kræs. På den måde er moderne syltning med til at reducere madspild og inspirerer til at lave mere mad fra bunden.

Helena Grayston vil holde et inspirerende foredrag, medtage smagsprøver og sælge sin forrygende nye kogebog ’Syltedronningen – moderne syltning til alle måltider’. Man kan betale kontant og via MobilePay. Der vil blive serveret kaffe og kage. Alle er velkomne og prisen er 25 kr. for medlemmer og 50 kr. for gæster.

hhs

Publiceret 19 September 2018 16:30

SENESTE TV