Fredagsmøde i kirken: Fortællinger om fire års oplevelser med Siriuspatruljen

Rasmus Rohde fortæller fredag 28. september i Stavnsholtkirken

Ved sæsonens første fredagsmøde 28. september kl. 14.30 i Stavnsholtkirken har Farum Sogn inviteret tidligere chef for Siriuspatruljen på Grønland Rasmus Rohde på besøg.

Rasmus Rohde har i sammenlagt fire år opholdt sig i Nordøstgrønland og rejst tusinder af kilometer med hundeslæde, båd og fly langs områdets kyster.

Han vil tage tilhørerne med ind i den arktiske verden med fortællinger, billeder, små filmsekvenser og anekdoter fra slædepatruljens hverdag i Nord- og Nordøstgrønland.

Særpræget arbejdsplads

Foredraget giver et indblik i en af de mest særprægede arbejdspladser i det danske rigsfællesskab.

Man følger patruljen på depotudlægning om sommeren i de enorme østgrønlandske fjordsystemer og kigger de nye patruljefolk over skulderen om efteråret på hovedstationen Daneborg.

Siriuspatruljen overnatter på deres lange rejser i telt, depothytter eller gamle fangsthytter fra pelsjægernes storhedstid i 1920‘erne og 1930‘erne. Pressefotos

Siriuspatruljen overnatter på deres lange rejser i telt, depothytter eller gamle fangsthytter fra pelsjægernes storhedstid i 1920‘erne og 1930‘erne. Pressefotos

Og man er med på vinterens og forårets patruljeringer med hundeslæde, hvor man møder isbjørne, storslået natur og bidende kulde samt oplever det enestående forhold mellem slædehundene og deres førere. Overnatning foregår i telt, depothytter eller gamle fangsthytter fra pelsjægernes storhedstid i 1920‘erne og 1930‘erne.

Tilhørerne får også et tilbageblik til den første slædepatrulje i 1941 og kampen mod de hemmelige tyske vejrstationer under 2. Verdenskrig.

Ved fredagsmødet bliver der også tid til at synge fra højskolesangbogen og hygge sig over en kop kaffe eller te.

jesl

Publiceret 22 September 2018 15:50

SENESTE TV