Ved mødet slog forælder Tine Loft Thomasen fast, at kommunen planlægger sin institutionstilbud for meget efter skolernes distrikter og for lidt efter forældrenes og deres børns behov for at have forskellige og små personlige institutioner. privatfoto

Ved mødet slog forælder Tine Loft Thomasen fast, at kommunen planlægger sin institutionstilbud for meget efter skolernes distrikter og for lidt efter forældrenes og deres børns behov for at have forskellige og små personlige institutioner. privatfoto

Venstre efter institutionsdebat: "Kritikken faldt som øksehug"

Der var mødt en del forældre op til venstres åbne dialogmøde om institutionslivet i Furesø - og de var ikke helt tilfredse med tingenes tilstand

Af
Helene Holm Stolle

Der blev skudt med skarpt, da Venstre mandag aften havde inviteret til åben dialog om fremtidens dagtilbud i Furesø. Det fortæller Flemming Oppfeldt til Furesø Avis.

Venstre havde sat et panel sammen af politikerne Øjvind Vilsholm (Ø), Berit Torm (V), Bettina Ugelvig Møller (A) og og forælder Tine Loft Thomsen, og de lagde for med indlæg - og kommentarer og kritiske røster var der mange af.

Kritikken faldt konkret og usminket. Forældrene føler sig ikke hørt

"Kritikken faldt konkret og usminket", fortæller Flemming Oppfeldt og understreger, at det primært handler om, at forældrene ikke føler sig hørt. Særligt i forårets dialog om Kildehusets flytning.

"'Der blev ikke lyttet til os, da Kildehuset blev lukket. Vi fik mundkurv på og måtte ikke udtale os til offentligheden eller tale med andre institutioner. Områdeledelsen har på 10 år ødelagt en stribe velfungerende institutioner. Den nye struktur har skræmt de dygtigste ledere væk fra vores institutioner. Kritikken faldt som øksehug", refererer Flemming Oppfeldt fra mødet og tilføjer, at de frustrerede forældre fra politisk side fik en indrømmelse med fra Bettina Ugelvig Møller (A), der er formand for udvalg for dagtilbud og familier.

"Bettina Ugelvig Møller medgav, at processen om Kildehuset ikke var køn. Hun henviste til, at der faktisk kunne være belæg for, at institutioner kunne blive for store", fortæller Flemming Oppfeldt og fortsætter:

"Byrådsmedlem Berit Torm (V) mente, der lå noget kvalitet i nærhed, og hun medgav, at tiden var løbet fra områdeledelsen, ligesom Øjvind Vilsholm støttede de små institutioner, hvis de pengene med sig, mens Tine Loft Thomsen mente, at kommunen planlagde sin struktur for meget efter skolernes distrikter og for lidt efter forældrenes og deres børns behov for at have forskellige og små personlige institutioner".

Publiceret 25 September 2018 10:31

SENESTE TV