Håndboldherrerne lagde godt ud fra start med at slå deres ærkerivaler fra Hillerød.

Håndboldherrerne lagde godt ud fra start med at slå deres ærkerivaler fra Hillerød. Foto: Kirsten Haase

Flyvende start for håndboldherrerne fra Furesø

Furesøs Håndboldherrer vandt sikkert over ærkerivalerne fra Hillerød

Furesøs nye trænerduo Søren Bach og Mikkel Schilling Larsen kom sammen med holdet ualmindeligt godt fra start i anden division i den nye sæson 2018/2019.

Spilleglæde og god bredde i spillet i turneringens første kamp gav en sejr på hjemmebanen i Værløse Hallen på 32-22 til Furesø. Kampen blev spillet i et godt tempo og målmand Anders Friis Heiberg stod rigtig godt bag et solidt forsvar. Alle holdets unge spillere gjorde det rigtigt flot, og særlig flot var indsatsen fra William Andersen, som først lige er rykket op. Han scorede syv mål i sin debut kamp og blev da også kampens spiller.

Furesøs Herrer senior har i år en rigtig solid og bred trup og mange gode kræfter omkring holdet. Truppen består af en rigtig god blanding af rutinerede spillere og unge talenter, der altså nu er kommet rigtigt godt fra start sammen. Holdet håber, at der igen i år vil være stor opbakning fra lokalområdet, og at mange vil komme og se de kampe, der spilles i enten Farum Arena eller Værløse Hallen.

ksh

Publiceret 27 September 2018 08:27

SENESTE TV