Sidste års nominerede til Kulturprisen var på scenen i forbindelse med Foreningsfestivalen og indvielsen af det nye rådhus 'Sløjfen'. Ulrick Moos (nr. fem fra højre) modtog prisen som medstifter af Naturstøttepunktet Hjortøgaard.

Sidste års nominerede til Kulturprisen var på scenen i forbindelse med Foreningsfestivalen og indvielsen af det nye rådhus 'Sløjfen'. Ulrick Moos (nr. fem fra højre) modtog prisen som medstifter af Naturstøttepunktet Hjortøgaard. Foto: Furesø Kommune

Årets Kulturpris skal uddeles

Vær med til at hylde kommunens aktive kulturprofiler den 11. oktober i Farum Kulturhus

Robotklub, Store Flyvedag, Ældresagen, Husmoderforeningen og moderne historiefortælling.

De fem nominerede til årets Kulturpris bidrager på hver deres måde til et rigere kulturliv i Furesø, og de kommer bredt ud til både unge, husmødre, historieinteresserede og ældre, skriver Furesø Kommune i en pressemeddelelse.

Det er en indsats, som kommunen gerne vil hylde, og torsdag den 11. oktober bliver dette års modtager af Furesø Kommunes Kulturpris afsløret, når alle fem kandidater hyldes ved et festligt arrangement med musikals underholdning i Farum Kulturhus.

Den store indsats

I pressemeddelelsen står desuden, at kulturprisen gives for den store indsats, som ildsjæle bruger af tid og energi på at glæde andre og for at være med til at udvide de kulturelle rammer.

Det er formand for Udvalg for Kultur, Fritid og Idræt, Tine Hessner (B), som vil overrække Kulturprisen på dagen i selskab med sidste års modtager, Ulrick Moos fra Naturstøttepunktet Hjortøgaard. Hun glæder sig over de kulturelle ildsjæles indsats, som er med til at give borgerne i kommunen flere kulturelle tilbud og siger i pressemeddelelsen:

"Furesø Kommune har mange borgere, der yder en ekstra indsats for en sag, der er større end dem selv. Det er det overskud og engagement, som vi hylder med Kulturprisen. De frivillige ildsjæle bidrager til et mere mangfoldigt kulturliv, og derfor er frivillighed også et vigtigt tema i den kommende kultur-, fritids- og idrætspolitik og noget, som vi vil vægte højt i forhold til at kunne bevare et blomstrende kulturliv".

Du kan se læse mere om kulturprisen og se årets indstillede kandidater til Kulturprisen på furesoe.dk/kulturpris.

ksh

Nominerede til Kulturpris 2018 (i indstillet rækkefølge):

    1. Anders Eiersted Molzen, Gymnasieelev på Marie Kruse Gymnasium - bl.a. stifter af MKS Robotic (4 indstillinger)

    2. Lissen Grønkjær, Næstformand i Ældresagen i Farum

    3. Steiner Steinmetz, Historiefortæller

    4. Mikael Boutrup, Arrangør af Store Flyvedag (3 indstillinger)

    5. Charlotte Søllner Hernø, Formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening

Kulturprismodtagere de sidste fem år:

    2017: Ulrick Moos, medstifter af Udeskolen på Naturstøttepunktet Hjortøgaard2016: Alf Blume, formand for Danmarks Naturfredningsforening i Furesø

    2015: Tom Høst, formand for Kulturelt Samråd Furesø m.m.

    2014: Arbejdsgruppen bag værket FuresøHistorien bind 1 og 2

    2013: Kristian Kristensen, formand for Furesø Teater

Publiceret 28 September 2018 11:29