Ekspert om borgerinddragelse: "Det højner debatten - men skal ikke bestemme"

Borgerne i Furesø engagerer sig meget i udviklingen af kommunen - uanset om det gælder nye institutioner, seniorbofællesskaber eller byggerier - men de føler ikke altid, at deres engagement giver resultater. Men det skal det nødvendigvis heller ikke, slår ekspert fast

Af
Anne Lønstrup

Borgere kan ikke altid se, at deres engagement i en arbejdsgruppe, en høring eller et borgermøde gør en forskel. Tværtimod udtrykker de ofte frustration over, at deres ideer og argumenter ikke tages med i de endelige beslutninger. Sådan har kritikken været gentagne gange i Furesø det seneste år - uanset om det gælder planer for fremtidens institutioner, seniorbofællesskaber eller andet nybyggeri.

Her er et par eksempler på borgere, som føler sig svigtet:

De har et synspunkt, og de har fået mulighed for at udfolde deres gode argumenter for det synspunkt, og så er det ikke altid, at de får ret. Politikerne har et hensyn at tage til alle borgere i en kommune, og de tager deres beslutninger ud fra et helhedsperspektiv

”Det skriger til himlen, at arbejdsgruppen er blevet kørt over, og det var fuldstændigt spil for galleriet fra kommunens side. De siger, at de laver borgerinddragelse, men det er der bare ikke noget som helst af. Det er diktatur,” lød det her i avisen fra Peter Hougaard, der som far havde engageret sig i en gruppe af forældre, ledere og medarbejdere, som arbejdede med institutionen Kildehusets placering.

”20 mennesker brugte rigtig mange ressourcer i et halvt år, til ingen verdens nytte,” skrev Ann Isabel Obarzanek på Facebook. Hun deltog i 2016 i en gruppe nedsat af kommunen med politikere og borgere, som skrev et oplæg om fremtidens seniorboliger.

”Vi ser det som en hån mod borgerinddragelsen, og vi kan på den baggrund kun advare andre mod at bruge deres sparsomme tid på de udvalg, som byrådet nedsætter,” lød det fra Kasper Krüger og Øjvind Vilsholm, der deltog i udviklingsudvalget for fremtidens institutioner.

Kan det nytte?

Furesø Avis har på baggrund af kritikken spurgt Annika Agger om, hvad man som borger kan og skal forvente, når man engagerer sig i kommunens udvikling. Hun har både skrevet ph.d. om borgerinddragelse og er medforfatter til publikationen 'Borgerne på banen: En håndbog til borgerdeltagelse i lokal byudvikling'. På Roskilde Universitetscenter forsker hun i borgerdeltagelse og undersøger, hvordan det offentlige kommunikerer med borgerne i relation til nærdemokratiske projekter bl.a. inden for byudvikling.

Når en borger har deltaget i en arbejdsgruppe, et udviklingsudvalg eller en høring og bagefter føler, at forvaltning og politikere tager en beslutning, der går stik imod borgerens anbefaling, er han eller hun så blevet ført bag lyset?

”Nej, det synes jeg ikke. Så skulle dem, der råber op, altid have ret. De har et synspunkt, og de har fået mulighed for at udfolde deres gode argumenter for det synspunkt, og så er det ikke altid, at de får ret. Politikerne har et hensyn at tage til alle borgere i en kommune, og de tager deres beslutninger ud fra et helhedsperspektiv,” siger Annika Agger og fortsætter:

”Derfor kan jeg da sagtens forstå borgernes frustration. De lægger et stort engagement i en sag og kan med deres lokalkendskab bidrage med nogle aspekter, som er med til at højne debatten og kvalificere beslutningsgrundlaget. Derfor er det vigtigt, at de får mulighed for at udfolde deres gode argumenter f.eks. for bevaring af en bygning eller en institution, men de må acceptere, at der kan være andre hensyn, der vægtes højere, og at de på trods af deres gode argumenter ikke kan få ret, fordi politikerne er forpligtet på det brede hensyn,” siger Annika Agger.

Aldrig spildt at engagere sig

Annika Agger mener, at borgernes engagement i forskellige fora er en vigtig del af et demokrati og et stort gode for et lokalsamfund. Derfor skal borgerne også have et skulderklap for, at de gider engagere sig, og politikerne skal være lydhøre over for hvilke argumenter, der er på spil.

”Det skal aldrig være spildt, at man giver lyd og engagerer sig. Derfor er det også vigtigt, at der er en tydelig tilbagemelding, hvor forvaltning og politikere fremlægger deres argumenter og giver begrundelser for de beslutninger, de tager politisk,” siger hun.

Jeg kan da sagtens forstå borgernes frustration. De lægger et stort engagement i en sag og kan med deres lokalkendskab bidrage med nogle aspekter, som er med til at højne debatten og kvalificere beslutningsgrundlaget

Hun mener, at politikerne for at undgå beskyldninger om skin-demokrati og pseudo-demokrati skal tydeliggøre deres ønske om dialog med borgerne.

”Det kan ske af mange forskellige kanaler, for det er ikke alle, som bryder sig om at tage ordet på et borgermøde eller som har tid til at gå ind i et langvarigt udvalgsarbejde. Jeg tror, at vi grundlæggende er ret heldige, at vi lever i et samfund, hvor der er mange kanaler for at få luftet vores synspunkter såsom forældrebestyrelser, tilbagemelding på lokalplaner, borgermøder, ungdomsråd, handicapråd, seniorråd og forskellige ad hoc nedsatte fora.”

”Men man skal også være opmærksom på, at de ildsjæle, der stiller sig op og siger, at de taler på vegne af andre, ikke altid nødvendigvis repræsenterer en masse andre mennesker. F.eks. kan en holdning, som ser ud til at blive bakket stærkt op på et borgermøde bagefter blive nedstemt af et elektronisk borgerpanel. Der er forskellige stemmer i spil,” slutter Annika Agger.

Publiceret 04 October 2018 10:37

SENESTE TV