Bjørn på fem år var til høstgudstjeneste, hvor der bagefter blev der holdt auktion over alt fra syltetøj og græskar til æbler og brød. Overskuddet gik til julehjælp. Privatfoto.

Bjørn på fem år var til høstgudstjeneste, hvor der bagefter blev der holdt auktion over alt fra syltetøj og græskar til æbler og brød. Overskuddet gik til julehjælp. Privatfoto.

Hareskov Kirke byder på gys, korsang og samfundsdebat

Kirken skal ikke stå som en ophøjet institution i lokalsamfundet. Tværtimod skal den være et samlingssted, hvor mennesker mødes alle dage i ugen

Af
Anne Lønstrup

Sammenhold Der er mange måde at åbne sine døre for andre på. Man kan byde børnefamilier på mad, sang, musik og godnathistorier, man kan invitere ældre på god mad og samtale, og man kan udfordre børnenes hang til halloween-uhygge med et fakkeltog på kirkegården.

Sådan kan kirken måske lindre lidt på travlheden, ensomheden eller kedsomheden i sognet, og sådan kan kirken blive en aktiv medspiller i det lokale liv.

Netop det at udvikle Hareskov Kirke som et lokalt samlingssted og kulturtilbud står højt på listen over opgaver, som menighedsrådet gerne vil gå ind i. Det fortæller Ane Kirstine Brandt, der har siddet som menighedsrådsformand i de sidste to år, og som i samarbejde med resten af menighedsrådet har udformet flere af kirkens mange arrangementer.

Kirken som samlingspunkt

’Herre Gud og Sov Godt’ samt ’Herresalon’ er to af de initiativer, som menighedsrådet har sat i søen inden for de sidste to år.

Det første er en invitation til Hareskovs børnefamilier om at spise aftensmad for bagefter at gå over i kirken til en lille godnathistorie.

”Med det arrangement giver vi børnefamilier, som måske ikke lige er parate til at tage børnene med til søndagsgudstjeneste, et tilbud om at komme og få aftensmad og en god historie fra bibelen. Børnene får også sunget et par salmer og bedt Fadervor, så de under afslappede former lærer om, hvad der foregår i kirken,” siger Ane Kirstine Brandt.

’Herresalon’ var – som navnet antyder – tænkt som et arrangement hovedsagelig for mænd. Men fra i år er kvinderne også velkomne, selv om emnerne ifølge Ane Kirstine Brandt stadige er 'lidt maskuline'. Således handler tre efterårssessioner i herresalonen om henholdsvis terrortruslen, velfærdssamfundets krise og om verdensomspændende epidemier som den spanske syge, der ramte landet i 1918.

Kirketjener Elisabeth O. Pedersen er den daglige krumtap i arbejdet med at gøre Hareskov Kirke til en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Foto: Anne Lønstrup

Kirketjener Elisabeth O. Pedersen er den daglige krumtap i arbejdet med at gøre Hareskov Kirke til en aktiv medspiller i lokalsamfundet. Foto: Anne Lønstrup

"Med herresalonen håber vi at kunne samle en gruppe af mennesker, der måske også kan bruge hinanden efterfølgende. Selv om Hareskoven på mange måder er et privilegeret sted, er her også ensomhed, og folk tumler også med de store spørgsmål om, hvorfor vi er her og hvad vi skal i livet", siger menighedsrådsformanden.

Kirken har en opgave

Et område, som menighedsrådet godt kunne tænke sig at opruste på, er den del af menighedsplejen, der engang gik under begrebet 'vågekoner'.

"Mange familier oplever, at der er et behov for at få støtte udefra. Det kan for eksempel være, hvis ens ægtefælle eller forælder bliver syg. Der har vi brug for frivillige, som vil træde til for at hjælpe og aflaste, og det arbejde kunne kirken igen være med til at organisere," siger Ane Kirstine Brandt.

Hun nævner også den musiktradition, som kirkens forskellige kor og dygtige organister er bærere af. Som deltagere i babysalmesang eller senere som medlemmer af et kor får børnene fra en tidlig alder et personligt forhold til kirken og til andre mennesker i sognet. Det skaber tryghed og tillid, når man senere hen mødes i institutioner, i skolen eller i Rema.

"Kirken har en opgave i forhold til at være en meningsfuld aktør i lokalområdet. Traditionen i Hareskov har altid været, at kirken skal være mere end et samlingssted om søndagen. Det er ikke alle familier, der nødvendigvis finder det naturligt at komme i kirken udover til dåb, konfirmation, vielse eller begravelse. For dem forsøger vi at lave ting, som giver mening i kirkens og forhåbentlig også i menneskers liv", siger Ane Kirstine Brandt.

Publiceret 06 October 2018 05:30

SENESTE TV