Mads Jensen Sørensen Fabricius 8. december 1895 - Chicago.

Mads Jensen Sørensen Fabricius 8. december 1895 - Chicago.

Garagesalg på Ærø førte til immigrant-udstilling i Farum

Fra 11. oktober kan man se fem storefotografiske værker

udstilling På et garagesalg i Søby på Ærø fandt fotograf Malene Nors Tardrup i sommeren 2017 en stak portrætfotografier fra slutningen af 1800-tallet.

Det satte tanker i gang om en periode i Danmarkshistorien, hvor 10 procent af den danske befolkning udvandrede til Amerika. Af dem kom cirka 2.000 fra Ærø, et øsamfund domineret af søfart.

I Immigrantmuseets indgang vil man fra 11. oktober blive mødt af fem mandshøje fotografiske værker af Malene Nors Tardrup. Udstillingen 'Vi drog ud', beskæftiger sig med det at søge ud, at forlade og efterlade familie, hjem og fædreland - for nogens vedkommende for altid.

Fortidens portrætter af Ærøboere kobles med nutidige motiver og minder om, at Danmark engang selv var en udvandrernation.

Værkerne understøttes af citater fra brevudveksling fra familien Fabricius fra 1882-86 mellem USA og Søby, der sætter ord på, hvordan udvandringen ofte gik fra at være et håbefuldt til et håbløst projekt.

jesl

Publiceret 08 October 2018 07:00

SENESTE TV