Værløseegnens Historiske Forening fyldte 70 år

Dagen blev markeret med sang og taler

Søndag den 30. september var der fest på Mosegaarden i Værløse. Anledningen var, at Værløseegnens Historiske Forening blev stiftet for 70 år siden med Karl K. Nielsen som formand. Hans ånd lever videre med mange aktiviteter i nært samarbejde med Furesø Museer og deres medarbejdere på Mosegaarden.

Anne-Marie Bach, nuværende formand for Værløseegnens Historiske Forening, bød velkommen til 160 fremmødte gæster og medlemmer. Blandt gæsterne sås Furesøs borgmester, bestyrelsesmedlemmer fra naboforeningen Farum Lokalhistoriske Forening, medarbejdere fra Furesø Museum, repræsentanter fra andre lokalhistoriske foreninger og naturligvis foreningens medlemmer.

Udstilling

Leder af Furesø Museer Cathrine Kyø Hermansen takkede for godt samarbejde i sin tale, mens museumsinspektør Morten Mortensen fortalte om tilblivelsen af den flotte udstilling ’Furesø Fund og Fortid’. En udstilling der er blevet til i et tæt samarbejde mellem foreningens arkæologigruppe ved Niels Bødker Thomsen, Jan Frölich, Erni Lundberg, Lis Lærke samt Per Lotz, og ikke mindst ledet af Mosegaardens museumspektør Morten Mortensen.

Med til fejringen var også borgmester Ole Bondo Christensen (A).

Med til fejringen var også borgmester Ole Bondo Christensen (A). Pressefoto.

Udstillingen er i øvrigt forskønnet med fotograf Mogens Elgaards kreative medvirken. Man kan se den interessante lokalhistoriske udstilling om fund på egnen i et år - frem til den 30 september 2019.

Bogudgivelse og ansigtsrekonstruktion

Gurli Thuneby holdt tale og viste rundt i den lille udstilling i forbindelse med bogudgivelsen ’Otto - og andre af Værløseegnens landsbyoriginaler’. Bogen kan erhverves for kr. 50.

Og til sidst blev der samlet ind til et spændende lokalhistorisk projekt. En folkeaktie blev udstedt for at man kan få lavet en ansigtsrekonstruktion af Alugodkvinden og få lavet en udstilling om samme. Selve indsamlingen er nært forestående og får støtte fra Borgmester Ole Bondo Christensen (A) samt Furesø Museer.

Værløseegnens Historiske Forening håber, at kunne indsamle nok penge inden den 1. december 2018, hvor indsamlingen slutter, og det tekniske arbejde påbegyndes.

ksh

Publiceret 08 October 2018 15:37

SENESTE TV