Ulrick Moos blev sidste år hædret med kulturprisen. I morgen torsdag den 11. oktober bliver dette års kulturpris uddelt. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

Ulrick Moos blev sidste år hædret med kulturprisen. I morgen torsdag den 11. oktober bliver dette års kulturpris uddelt. Arkivfoto: Helene Holm Stolle

I morgen løftes sløret: Kulturprisen bliver uddelt

Torsdag den 11. oktober uddeles Furesø Kommunes Kulturpris 2018. Det sker klokken 17

Af
Helene Holm Stolle

Er du også spændt på, hvilken kulturel ildsjæl eller forening, der i år skal hædres med kulturprisen fra Furesø Kommune, så kan du snart ånde lettet op. Prisen uddeles nemlig i morgen torsdag den 11. oktober klokken 17 i foyeren i Farum Kulturhus.

Det er udvalget for kultur, fritid og idræt, der står bag prisen, som er på 10.000 kroner og gives til en ildsjæl, der har sat et markant præg på kommunens kulturliv. Sidste år gik prisen til Ulrick Moos fra Naturstøttepunkt Hjortøgaard.

I år er fem personer nominerede til prisen, og det er Lissen Grønkjær fra Ældresagen, historiefortælleren Steiner Steinmetz , Mikael Boutrup fra Store Flyvedag, Anders Eiersted Molzen, der er gymnasieelev på Kruses Gymnasium og stifter af MKS Robotic samt Charlotte Søllner Hernø, formand for Kirke Værløse og Omegns Husmoderforening.

Publiceret 10 October 2018 13:00

SENESTE TV