Ved musikcafeen i Værløse Kirke kan du opleve organist Martin Norddahl. Pressefoto

Ved musikcafeen i Værløse Kirke kan du opleve organist Martin Norddahl. Pressefoto

Musikcafé i Værløse Kirke

Værløse kirke byder igen på musikcafé - det sker fredag den 26.oktober klokken 15

Musikcaféen er et nyt tiltag, der er begyndt i år. Den var en stor succes i foråret, så nu fortsætter den her i efteråret med besøg af naboorganist Martin Norddahl, der til dagligt er organist og korleder ved Ballerup Sogn.

Martin Norddahl er uddannet ved konservatorierne i København og Freiburg. Han spiller ofte koncerter som solist og kammermusiker, og er derudover aktiv som komponist.

Til musikcaféen i Værløse Kirke, spiller han et program, der overvejende byder på fransk romantisk musik af César Franck, Vierne og Gigout, samt et af Bachs mest populære værker; Air i D-dur, her transskriberet for orgel. Før koncerten vil der være et oplæg om musikken og komponisterne, som har skrevet den. Efter ca. 30 minutters musik byder caféen på kaffe og afsluttes med en fællessang.

Der er fri entré.

hhs

Publiceret 10 October 2018 06:15

SENESTE TV