Et samlet byråd står bag det nye budget 2019, som blev endelig vedtaget i går onsdag den 10. oktober.

Et samlet byråd står bag det nye budget 2019, som blev endelig vedtaget i går onsdag den 10. oktober. Foto: Furesø Kommune

Budgettet er endeligt vedtaget

Budget 2019 var til 2. behandling i Byrådet i går den 10. oktober, og borgmester Ole Bondo Christensen (A) er både stolt og glad

Af
Kimmie Hetland

Budgetforslaget blev 1. behandlet i Byrådet den 29. august og har efterfølgende været i høring i perioden 3. til 23. september. I går blev der fremlagt et revideret forslag til Budget 2019-2022 til 2. behandling, som alle partierne står bag, og borgmester Ole Bondo Christensen (A), er mere end tilfreds.

"Jeg er super stolt og glad over, at et samlet byråd nu bakker op om et to-årigt budget, der både er i balance og peger fremad. Vi skal passe på Furesø og udvikle kommunen. Budgettet har fokus på børne- og ældreområdet samt på miljø og grøn omstillingorgerne har b", siger Ole Bondo Christensen (A) og fortsætter:

"Borgerne har bidraget med gode høringssvar. Alle byrådets partier har deltaget med stort engagement. Alle vil det bedste for Furesø - hver med deres politiske udgangspunkt. Kunsten er at kunne lytte og samarbejde på tværs - og det evner det nuværende byråd i meget høj grad".

God service og grøn omstilling

Venstre tiltrådte som de sidste den budgetaftale, som de øvrige partier var blevet enige om. Der var flere ting, de gerne ville have ændret og efter nogle forhandlinger, endte de alligevel med at gå med i et budgetforlig, og den endelige vedtagelse af budgettet.

Ifølge kommunen er det nye budget meget i tråd med tankerne fra det arbejdsprogram for Furesø Kommunes udvikling, som Byrådet i enighed vedtog i foråret 2018. Målet er at sikre en god service og samtidig understøtte den grønne omstilling, hvor Furesø er foregangskommune.

Publiceret 11 October 2018 11:01

SENESTE TV