Tag med på sagntur

Furesø Museer inviterer alle interesserede - men især børn - med på en spændende sagntur på søndag

På søndag den 14. oktober kl. 10-11 kan du tage på Sagntur i Farum Landsby med Furesø Museer. På turen hører du om alle de spændende og spøjse sagn, der knytter sig til Farum Landsby mens vi går rundt i det hyggelige gamle kvarter omkring Farum Kirke.

Der vil både være lindorme, helheste, lygtemænd, drager og trolde og når vi er færdige med turen vil du måske have et helt nyt syn på Farum Landsby.

Turen er rettet mod børn fra 6 år og deres voksne, men voksne uden børn og folk med barnevogn er også meget velkomne. Det er kort og godt for alle, der kunne have lyst til at gå en spændende tur i Farum Landsby i det forhåbentlig smukke efterårsvejr.

Turen varer ca. en time og starter kl. 10 ved det gamle Majtræ på Farum Hovedgade.

Publiceret 11 October 2018 00:00

SENESTE TV