4. klasserne glædede sig til at prøve kræfter med den militære forhindringsbane på den gamle flyvestation, men først skulle de cykle dertil. Foto: Helene Holm Stolle

4. klasserne glædede sig til at prøve kræfter med den militære forhindringsbane på den gamle flyvestation, men først skulle de cykle dertil. Foto: Helene Holm Stolle

Efterårsferien blev skudt i gang med masser af motion

Skolernes efterårsferie er skudt i gang i dag, og traditionen tro blev den det med masser af motion

Af
Helene Holm Stolle

Det er en lang og mangeårig tradition, at skolernes efterårsferie skydes i gang med en motionsdag. De første mange år hed det Skolernes Motionsløb, hvor man kunne vælge at løbe mellem 3, 5 eller 10 kilometer, men de seneste år har motionsløbet skiftet karakter og er blevet til en motionsdag, hvor alverdens former for motion prøves af.

De mindste elever på Lille Værløse Skole glædede sig også til dagen fyldt med motion.

De mindste elever på Lille Værløse Skole glædede sig også til dagen fyldt med motion.

Motionsdagen for eleverne på Lille Værløse Skole var i dag delt op - ikke bare i forskellige motionsformer men også forskellige steder rundt om i kommunen.

Indskolingsklasserne bevægede sig derfor ud på det grønne område ved den gamle golfbane, hvor de skulle prøve kræfter med sig selv og mod hinanden - alt imens de større klasser først skulle trampe i pedalerne ud til den gamle flyvestation, hvor de skulle prøve kræfter med den gamle militære forhindringsbane.

"Det bliver mega sjovt", var en gruppe drenge fra 4. klasse enige om, mens de stod og ventede på at komme afsted på cyklerne.

Publiceret 12 October 2018 17:00

SENESTE TV