Bo Willumsen fra virksomheden Poul Willumsen fik årets CSR-pris ved nytårskuren i januar 2018.

Bo Willumsen fra virksomheden Poul Willumsen fik årets CSR-pris ved nytårskuren i januar 2018.

Socialt ansvar: Hvilken virksomhed gør det bedst?

Vær med til at indstille kandidater til CSR-prisen

pris For tredje gang vil Furesø Kommune, sammen med jobcentrets Advisory Board, hylde virksomheder, der har taget et særligt socialt ansvar. Indstillingerne til årets CSR-pris skal afleveres inden 24. oktober.

Alle kan indstille en virksomhed - også virksomheden selv.

Formålet med CSR-prisen er at få de gode historier om virksomheder, der kobler forretning med socialt ansvar, frem i lyset.

"Mange virksomheder i- og udenfor Furesø Kommune gør en stor forskel for Furesøborgere. Det kunne fx være at ansætte ikke-vestlige borgere, unge på kanten af arbejdsmarkedet eller andre udsatte borgere, der har behov for en ekstra chance og et selvtillidsløft," fortæller Hasan Yilmaz (A), formand for Udvalget for beskæftigelse og erhverv i en pressemeddelelse.

"Når virksomheder imødekommer borgere med forskellige behov, og inkluderer dem i et arbejdsfællesskab, betyder det alverden både for borgeren selv og for at mindske uligheden," siger han.

Kandidater kan tilmelde via furesoe.dk/indstillingsblanket

Kriterierne er:

Virksomheden skal have haft fokus på social ansvarlighed i 2018.

Banebrydende

Virksomheden skal være banebrydende inden for feltet.

Jobcenter Furesøs Advisory Board udvælger seks kandidater på baggrund af indstillingerne. Udvalget for beskæftigelse og erhverv udpeger en vinder på udvalgsmødet den 4. december.

Der er én pris til en virksomhed, der er herboende i Furesø, og én pris til en virksomhed uden for Furesø, der også tager et socialt ansvar for Furesøs borgere.

De nominerede virksomheder bliver hyldet ved nytårskuren, og vinderen får overrakt prisen af borgmester Ole Bondo Christensen.

-vik

Publiceret 13 October 2018 06:00

SENESTE TV