Leo Mathisen var på plakaten i 'München' i 1943. Lørdag den 27. oktober kan man høre hans musik i Farum Kulturhus. Pressefoto: Farum Kulturhus

Leo Mathisen var på plakaten i 'München' i 1943. Lørdag den 27. oktober kan man høre hans musik i Farum Kulturhus. Pressefoto: Farum Kulturhus

'Spil Dansk' i Furesø markerer jødernes flugt i 1943

Der venter en historisk koncert i foyeren i Farum Kulturhus lørdag den 27. oktober

Københavner-musikken i 1943 - 'Den folkelige musik med tradition og kant'. Det er overskriften på den foyerkoncert, som Spil Dansk dagen inviterer til lørdag den 27. oktober klokken 11.30 i Farum Kulturhus, og denne dag bliver Farum Kulturhus for en stund omdannet til spillestedet 'München' med lærere fra Furesø Musikskole.

Jøder og kommunister skulle i oktober 1943 hurtigst muligt forlade København – men inden de forlod byen efterlod de en række større og mindre musikværker af blandt andre Klezmer, viser af P.H. og sange som Liva Weel og Raquel Rastenni sang.

Kulturhuset får i den anledning besøg af Trio med Lise Nees, sang, Rasmus Kjærsgaard, saxofon og Anders Singh Vester, harmonika, der spiller noget af københavner-musikken, som den lød i 1943 – midt i jazzens guldalder.

Guldalder-begrebet

Begrebet 'Jazzens Guldalder' er uløseligt forbundet med netop perioden 1940-1945, hvor Danmark var besat af tyske tropper. Periodens mest populære orkester blev ledet af pianisten Leo Mathisen og med hans sekstet spillede han næsten uafbrudt i ”München” indtil befrielsen. Mathisens forbillede var Fats Waller and His Rhythm, som det afspejler sig både i instrumenteringen og i spillestilen.

hhs

Publiceret 16 October 2018 07:00

SENESTE TV