Cumulus Teatret præsenterer operaen om Kaj Munk. Pressefoto

Cumulus Teatret præsenterer operaen om Kaj Munk. Pressefoto

Spil Dansk: Kammeropera om Kaj Munk

I forbindelse med Spil Dansk Uge 43 gæster Cumulus Teatret Undergrunden med en kammeropera om digterpræsten Kaj Munk

I ’Martyriet’ følger vi Kaj Munk i den sidste tid før hans død. Her glider han længere og længere væk fra familien i sin søgen efter Guds plan med ham, alt imens hans kone Lise forgæves forsøger at fastholde ham til livet.

At vælge martyriet for sin tro er også et brændende tema i dag. ‘Martyriet’ undersøger, hvad der får et menneske til at ofre sig selv i en fanatisk overbevisning. Forestillingen er på den måde en kommentar fra en ikke så fjern fortid i en dansk provins til nutidens store, globale spørgsmål om ideologi, krig og religiøse konflikter.

Kaj Munk synges af kontratenoren Morten Grove Frandsen (Årets Reumert Talent 2016), og mezzosopran Liv Oddveig Midtmageli lægger stemme til Lise Munk. John Frandsen har komponeret musikken, og Bjarke Mogensen leder opførelsen sammen med den progressive, folkemusikinspirerede gruppe KOTTOS.

Forestillingen spiller i Galaksen fredag den 26. oktober klokken 19.30. Billetterne købes via www.undergrunden.com. Resterende billetter sælges ved indgangen på spilledagen.

hhs

Publiceret 19 October 2018 07:00

SENESTE TV